Regeringen har netop været med til at forkaste et borgerforslag, hvor idéen om femårige delmål for Danmarks CO2-udledning indgik.
Men nu har forslaget om delmål fundet vej til et klimaudspil, som regeringspartiet De Konservative på egen hånd præsenterer.
Her lægger man op til en ny form for trepartsforhandlinger om klimaet.
De Konservative ønsker nemlig, at regeringen, erhvervslivet og et klimaråd med "flere muskler" skal blive enige om femårige delmål for Danmarks CO2-udledning.
- Det kræver handling og præcise mål, hvis vi skal gøre noget godt for vores klima og for fremtidens generationer, siger formand for De Konservative og justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
De bindende delmål skal efterfølgende vedtages af Folketinget og indskrives i klimaloven. Det skal føre Danmark nærmere Paris-aftalens reduktionsmål for 2050.
- Jeg tror på, at hvis man sætter dem sammen, som skal finde løsninger, så kommer man længere, siger ministeren.
I forbindelse med debatten om borgerforslaget om en ny klimalov understregede klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at regeringen efter næste folketingsvalg vil fremsætte forslag til en klimalov.
Her vil ministeren lade sig inspirere af nogle af elementerne fra borgerforslaget. Den linje støtter DF.
Pape Poulsen forestiller sig også først, at Folketinget efter et valg samles om en ny klimalov.
- Vi synes bestemt, at den regering, vi er en del af, gør rigtig meget og har nogle gode ambitioner. Men vi ønsker at tage skridtet videre. Vi ønsker bindende nationale delmål, siger han.
Klimaordfører for Venstre Thomas Danielsen kan dog ikke se, at De Konservative skulle gå særligt meget længere end de mål, regeringen allerede har besluttet at forfølge.
- Man ser mange gange, at når man nærmer sig et valg, at der er nogle partier, som vil præsentere nogle politikker med deres eget ordvalg, siger han.
- Jeg kan ikke se, at der er noget i De Konservatives forslag, som vi ikke allerede har besluttet i regeringen. Jeg kan kun se den forskel, at de ikke har inddraget borgerhøringer.
Endnu står en række spørgsmål ubesvarede i forbindelse med udspillet, erkender justitsministeren.
Den præcise model for trepartsforhandlingerne vil Pape Poulsen således lade være op til diskussion.
Han forestiller sig, at Klimarådet skal være en part på linje med regeringen og erhvervslivet.
Derudover ønsker han, at gøre "regnekraften i rådet større", og at Klimarådet ved lov får en bestemt sammensætning af personer udpeget af forskellige parter og ikke af ministeriet.
Med trepartsmodellen håber han på at forpligte parterne - men i sidste ende er det Folketingets opgave, at målene nås.
- Vi laver nogle bindende mål, og kan man ikke opfylde målene, så vil det være Folketinget, der har pligt til at gribe ind og gøre noget, siger Søren Pape Poulsen.
Hos Danmarks Naturfredningsforening er man positivt indstillet over for udspillet.
Her håber man, at det kan bane vejen for større ambitioner og politisk handling.
- Selv om regeringen har afvist at støtte borgerforslaget, viser de Konservative jo her, at der i dag er et flertal i Folketinget, som ønsker højere klimaambitioner end dem, den samlede regering spiller ud med, siger præsident Maria Reumert Gjerding i en skriftlig kommentar.
Den nuværende klimalov blev vedtaget i 2014 af Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og De Konservative.
/ritzau/