Stik imod hvad såvel Liberal Alliance som De Konservative havde ønsket, har regeringen opgivet planerne om, at færre skal betale topskat.
Det ærgrer De Konservative, lader gruppeformand Mette Abildgaard (K) forstå på pressemødet efter partiets sommergruppemøde tirsdag.
Men partiet er klar med et alternativt forslag, der kan sikre en lavere skat på arbejdsindkomst:
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, der i dag højest kan være på 30.000 kroner årligt.
- Vi vil hellere kæmpe for at få lettet skatten andre steder, så det kan komme danskerne til glæde og gavn, i stedet for at skulle ud i et politisk tovtrækkeri.
- Med konservative øjne er beskæftigelsesfradraget et oplagt sted at sætte ind, siger Mette Abildgaard.
- Det loft, der er i dag, er sat under topskattegrænsen. Hvis vi letter der, vil der være endnu flere danskere, der vil få glæde af det. Så det er set med konservative øjne en oplagt prioritet, siger Abildgaard.
Topskat er betegnelsen for en ekstra skat på 15 procent, der pålægges indkomster over 479.600 kroner.
Den har været et omstridt politisk emne de senere år, idet Liberal Alliance i kraftige vendinger har krævet den sat ned med fem procentpoint. Det krav droppede partiet, da det kom med i regeringen sidste efterår.
De tre regeringspartier, V, K og LA, blev i stedet enige om at have som mål, at færre skal betale topskat. Men det har regeringen nu opgivet at samle flertal for.
Beskæftigelsesfradraget er et såkaldt ligningsmæssigt fradrag, som alle, der er i arbejde, får automatisk. Det er på 8,75 procent i år. Men det kan højest udgøre 30.000 kroner.
Hvis man tjener mindst 342.858 kroner, får man det fulde beskæftigelsesfradrag. Det er dog allerede planlagt, at såvel procentsatsen som loftet for fradraget skal stige i de kommende år.
I 2022 vil fradraget være på 10,65 procent, og loftet vil være på 35.300 kroner. Dermed vil man skulle have en løn på 331.455 kroner for at få det fulde fradrag.
Mens Dansk Folkeparti er imod at lette topskatten, ser partiet anderledes positivt på forslaget om beskæftigelsesfradrag. Det er kun et spørgsmål om at finde pengene til det, lyder det fra finansordfører René Christensen (DF).
- Der er ingen tvivl om, at hvis man hæver beskæftigelsesfradraget, vil det være mere attraktivt at søge et lavtlønsjob. Eksempelvis i landbruget eller detailhandlen, siger han.
DF vil helst hæve procentsatsen for beskæftigelsesfradraget. Men René Christensen udelukker ikke at hæve loftet over fradraget, hvilket i højere grad vil komme de højere lønnede til gode.
/ritzau/