For første gang siden Bendt Bendtsen for otte siden indtog pladsen som formand for Det Konservative Folkeparti stiller partifæller nu spørgsmålstegn ved hans lederskab.
Det skriver Berlingske Tidende.
Allerøds konservative borgmester, Eva Nejstgaard, siger til Berlingske Tidende, at selv om Bendt Bendtsen har gjort det udemærket, skal partiet nu videre.
Derfor finder hun det helt på sin plads, at Konservativ Ungdom på sit landsmøde i den kommende weekend vil lade de delegerede stemme om, hvorvidt det skal være justitsminister Lene Espersen eller miljøminister Connie Hedegaard, der skal overtage tronen efter Bendtsen.
Eva Nejstgaard siger, at hun nok ville pege på Lene Espersen.
Hørsholms borgmester, Uffe Thorndal, vil dog hellere se Connie Hedegaard som ny konservativ formand.
Lene Espersen kalder debatten "helt ude i hampen".