Massive udfordringer med to store byggeprojekter har påført så store tab til Løgstør-virksomheden Scandi Byg A/S, at virksomheden har begæret sig selv konkurs. Det oplyser direktøren bag Scandi Byg, Henrik Mielke, i en pressemeddelelse til Nordjyske.
- Efter mange måneders kamp for at få tingene til at lykkes må vi med stor beklagelse kaste håndklædet i ringen, siger direktøren, der håber at kunne videreføre firmaet i en slankere version.
Scandi Byg, der er specialister i udvikling og opførelse af modulbyggeri, har tidligere været en del af MT Højgaard-koncernen, men blev i 2023 forbindelse med nogle daværende økonomiske udfordringer overtaget af Nordic Wood Industries. Virksomheden formåede dog at få skub i produktionen igen og beskæftiger i dag 150 medarbejdere. En del af disse vil blive tilbudt nyt job, hvis ambitionen om at videreføre dele af virksomheden i en slankere version, lykkes, skriver Nordjyske.