Den sprogligt finurlige hiphop-gruppe Malk De Koijn lægger vejen forbi dette års Roskilde Festival.
Det fremgår af festivalens egen pressemeddelelse.
"Den glædelige nyhed var egentlig tiltænkt vores store programrelease næste torsdag. Men nogle kunne bare ikke holde begejstringen i bukserne," lyder det i pressemeddelelsen.
Og det års festivalgæster har meget i vente, hvis man skal vurdere ud fra festivalens egen begejstring.
"Langestrand-knejternes nærlegendariske genkomstkoncert på Roskilde Festival i 2009 var et triumftog, der kunne stå side om side med de største øjeblikke i over 40 års festivalhistorie," lyder festivalens rosende ord om Malk De Koijns koncert i 2009.
Sidste efterår udgav Malk De Koijn deres tredje album 'Toback to the Fromtime Back'.
Albummet fik gode anmeldelser af både Gaffa og Soundvenue.