De seneste år har været nogle problematiske nogle – rent helbredsmæssigt - for den norske regent kong Harald. Nu er den gal igen.
Fredag blev den 83-årige konge indlagt på Rigshospitalet i Oslo. Tidligt lørdag skal han på operationsbordet.
Denne gang er det i det kongelige knæ, der er problemer. Torsdag måtte han sygemelde sig på grund af smerter i benet. Nu viser det sig, at kongen har en skadet scene i de højre knæ, som altså kræver operation.
Derfor må hans søn, 47-årige kronprins Haakon, træde til og overtage sin fars pligter. Det norske kongehus oplyser i en pressemeddelelse, at man regner med at Harald er på benene igen den 14. februar.
Skaden i knæet er den seneste i rækken af sygdomme, der har plaget den norske regent. Så sent som i efteråret, var han væk fra tronen i godt to måneder på grund af problemer med at trække vejret.
Det viste sig, at den kunstige hjerteklap, han fik indopereret i 2005, ikke længere fungerede optimalt.
Også i slutningen af 2019 og begyndelsen af 2020 svigtede Haralds helbred, så Haakon måtte vikariere for sin far på tronen. Dengang kæmpede kongen med først en virusinfektion og siden svimmelhed.