I fodboldens verden er den ultimative ydmygelse, når en spiller lykkedes med en tunel; skyder bolden mellem benene på sin modstander.
Nu har de syd for grænsen fundet ud af, hvem der er 2010 Bundesliga-mester i netop den disciplin. Vi præsenterer 'Nelkongen' Sejad Salihovic.
I indeværende kalenderår har den 26-årige Hoffenheim-spiller, der stammer fra Bosnien, lavet ikke mindre end 17 tunneller, skriver Sport Bild, der har udarbejdet statistikken.
Men statistikken viser samtidig, at bosnieren også selv er offer for den ydmygende detalje.
For han fik samtidig ni tunneller imod sig, hvilket er nok til at indbringe ham en lidet flatterende fjerdeplads på listen over de mest uheldige. Den toppes i øvrigt af Thomas Kahlenbergs holdkammerat i Wolfburg brasilianeren Josué, der måtte finde sig i hele 13 tunneller i det snart forgangne år.
I statistikken imponerer i øvrigt Real Madrid-spilleren Mesut Özil.
Selv om han blot spillede en halv sæson i Bundesligaen, inden han blev solgt til Spanien, formåede han nemlig at lave 15 tunneller, det fremgår at Sport Bilds årlige gennemgang af årets Bundesliga.
BUNDESLIGAENS NELKONGER, TOP 3
Sejad Salihovic, Hoffenheim, 17 neller i 2010
Grafite, Wolfsburg, 15
Mesut Özil, eks-Werder Bremen, 15