Musikere og kunstnere bør tage bladet fra munden og råbe højt. For der er noget helt galt i Danmark. Man bør sætte guillotinerne op og så ellers føre kongehuset og Christiansborg op til skafottet.
Det siger Uffe Lorenzen, kendt fra soloprojektet Lorenzo Woodrose og som forsanger i Baby Woodrose og megasuccesen Spids Nøgenhat. Avisen.dk møder ham i et lille baglokale på Frederiksberg mellem tårne af fyldte ølkasser forud for hans koncert i Fælledparken 1. Maj.
Samfundet er nemlig ved at gå på hæld, prioriteringerne er helt gale, og landet styres af svage politikere. Og når det sker, må kunstnere gå forrest med deres røst og mobilisere folkestemningen.
"Der er sindssygt mange ting, der gør mig vred og deprimeret"
- Der er sindssygt mange ting, der gør mig vred og deprimeret. Jeg forstår ikke, hvorfor Danmark skal være en krigsførende nation og bruge penge på bomber, samtidig med, at vi skærer ned på alt med mennesker og skider på vores skoler, børn og ældre, siger Uffe Lorenzen og tager en slurk af sin fadøl under tænkepausen:
- Jeg har altid tænkt, at man betaler sin skat med glæde, for så går det til nogle børn, veje, ældre og sygehuse. Men hvis det skal være sådan, at de småpenge jeg ligger i den fælles kasse, de skal gå til bomber. Så vil jeg sgu hellere arbejde sort. Det bliver næsten helt Glistrupsk, hvor det pludselig er skatteyderne, som er landsforrædere.
Outsider for evigt
Selvom Uffe Lorenzen med Spids Nøgenhat brød gennem lydmuren med succesalbummet Kommer med fred i 2013 og blev kåret til årets livenavn ved Danish Music Awards det efterfølgende år, føler han sig ikke som en del af parnasset.
Han fortæller syrligt om, hvordan en journalist forleden betegnede ham som mainstream.
Manden med det sortstænkte grå fuldskæg er og forbliver en outsider, der står uden for det danske samfund og kigger ind på konkurrencestaten, hvor alle spurter rundt og fokuserer på at skaffe penge nok til dem selv.
- Jeg har længe haft en kategori af sange, som jeg kalder for outsider-sange. De handler om mennesker, der vælger en lidt anden vej i livet. Folk går i skole, får sig en uddannelse, nogle børn, et banklån og så køber de et hus, og så sidder de der. Jeg har hele tiden følt, at jeg står uden for det ræs, siger Uffe Lorenzen.
"Det går ad helvede til, og vi kommer til at få det meget værre"
Og ræset virker da også langt væk i Cafe Svejks baglokale, hvor Avisen.dk i ly for regnen møder Uffe Lorenzen. Her tilbringer han en dag eller to om ugen med at flytte ølkasser eller stå i baren for at skaffe penge til huslejen.
Bag mure af stablede ølkasser i baglokalet kan man ane stykker af tapet fra hele det sidste århundrede, der danner en collage; gult og brunt tapet fra 20'erne, blomstret tapet fra 70'erne, stribet fra 80'erne og så videre. Mens tapet har hængt på væggen og skallet, er samfundet dog blot værre, siger Uffe Lorenzen:
- Det burde være tydeligt for enhver, at hele lortet bevæger sig i den forkerte retning. Jeg kan ikke forstå, hvis der er nogen, som mener det modsatte. Det går ad helvede til, og vi kommer til at få det meget værre.
Op på skafottet!
Hvis der skal gøres noget, skal danskerne op af stolen, mener den selv-erklærede outsider med det lange skæg. Det nytter ikke noget at sidde derhjemme og gemme sig bag computerskærmen.
- Folk diskuterer løs på sociale medier. Så poster man et vredt indlæg om det aktuelle politiske emne eller skriver under på en underskrift-indsamling på nettet, men det er jo ikke det, der rykker noget.
Synes du, at danskerne er for dovne til at lette røven og rent faktisk handle?
- Ja, det synes jeg! Eller, det er jo lidt svært at sidde og spille hellig. Jeg er jo også doven og sidder nu bare i et baglokale og drikker øl, siger Uffe Lorenzen og klukker af grin, så et Bernie Sanders-badge på den sorte jakke hopper:
- Hvad skal man gøre? Bygge nogle guillotiner, siger han med et glimt i øjet.
"Revolutioner starter jo altid med de royale, så de kan da gå først. Der må jo være en pris for, at de lever det liv, som de lever i forhold til det liv, jeg lever"
Hvorfor det? Hvem ville du føre op til skafottet?
- Nu bliver det farligt, siger Uffe Lorenzen og fortsætter alligevel galgenhumoren:
- Revolutioner starter jo altid med de royale, så de kan da gå først. Der må jo være en pris for, at de lever det liv, som de lever i forhold til det liv, jeg lever. Og prisen er, at der er en overhængende fare for at ryge i guillotinen. Christiansborg skulle også op for den sags skyld. Man kunne starte fra højre side af Folketinget og så fortsætte mod venstre indtil en enkelt bjæffer: "Hey, jeg har altid talt folkets sag".
Elskende øer
Det morbide tankeeksperiment forbliver dog en spøg for Uffe Lorenzen. Hvis danskerne vil ændre retningen for det samfund, bør man nemlig nok se mod 60'ernes hippiebevægelse frem for den franske revolution.
- Det eneste, der virkelig virker, er folkelige bevægelser. Det viste 60'erne og 70'erne. Det er jo for eksempel derfor, at vi ikke har atomkraft i Danmark. Flere folkelige protester ville være rart, men det kræver jo, at vi alle er med, og det er fandme svært, siger han.
På mandag skal Uffe Lorenzen dog spille for hundredetusindvis af mennesker i Fælledparken i København, når der er Arbejdernes International Kampdag. Om det er en decideret kampdag eller blot en fest, er der delte meninger om.
"1. Maj handler dybest set om at finde sammen og møde hinanden. Os mennesker er jo ikke ensomme øer, der sejler rundt. Vi vil gerne møde hinanden, elske med hinanden og skåle"
Det er 118 år siden, vi startede med 1. Maj. Nogle kalder det bare for en socialistisk ølfest. Er der er overhovedet stadig noget at kæmpe for?
- En socialistisk ølfest? Er det ikke også okay? Altså se på Folketinget, hvad fanden er det for en størrelse? Det handler jo også bare om at spise pølser og drikke fadøl. Hvad laver de på Christiansborg? Spiser foie gras? Jeg ved det sgu ikke, siger Uffe Lorenzen undrende og falder så i mere tænksomme folder:
- 1. Maj handler dybest set om at finde sammen og møde hinanden. Os mennesker er jo ikke ensomme øer, der sejler rundt. Vi vil gerne møde hinanden, elske med hinanden og skåle. Mere behøver der jo ikke at være i det.
På den anden side af branddøren i baglokalet er regnen ved at stilne af, og fadølsglasset er ved at være tomt. Måske er løsningen på verdenssituationen ifølge syrerockeren bare at komme hinanden mere ved og mærke hinanden nærvær:
- Det er en diffus verden, vi lever i. Jeg har svært ved at navigere i den, og jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har det, slutter Uffe Lorenzen.
Uffe Lorenzen spiller med sit soloprojekt Lorenzo Woodrose på den store scene i Fælledparken klokken 14.