Sveriges kongefamilie er blevet ramt af en dyb sorg. Kong Carl Gustafs storesøster, prinsesse Birgitta, har mistet sin mand, prins Johann Georg af Hohenzollern. Det skriver svenske Expressen.
Prinsen sov ind på et hospital i München i Tyskland efter en periode med sygdom, og prinsesse Birgitta tog derefter selv kontakt til den svenske konge for at overbringe den sørgelige nyhed.
Prinsesse Birgitta, der samtidig er kusine til dronning Margrethe, blev gift med Hansi i 1961, men i mange år har de to levet adskilt. Dog er det alligevel hårdt at miste et nærtstående medlem af familien, siger den svenske konge.
- Min familie og jeg har modtaget meddelelsen med stor sorg. Vore tanker går til prinsesse Birgitta og hendes familie, skriver kong Carl Gustaf.
Hoffets informationschef, Margareta Thorgren, oplyser, at det endnu er for tidligt at sige, hvornår begravelsen vil finde sted og i hvilket omfang, den svenske kongefamilie kommer til at deltage.
Johann Georg af Hohenzollern blev 83 år. Sammen med prinsesse Birgitta fik han tre børn.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.