Mellemøsten risikerer ikke bare én, men tre borgerkrige i 2007. Det siger Jordans kong Abdullah i et interview med den amerikanske tv-station ABC, kort inden han skal mødes med den amerikanske præsident George W. Bush.
Kongen frygter borgerkrige i både Libanon, Palæstina og Irak.
»Vi kunne komme til at gå ind i 2007 og have tre borgerkrige på hånden. Det er på tide, at vi tager et stærkt skridt fremad som en del af det internationale samfund og sikrer os, at vi redder Mellemøsten fra en stor krise, som, jeg frygter og tror, kan ske i 2007,« siger Kong Abdullah til ABC.
Kong Abdullah er vært for Bush og den irakiske premierminister, Nouri al-Maliki, i Jordans hovedstad, Amman, senere på ugen. Han opfordrer USA til at se Mellemøsten i »et større perspektiv« frem for kun at se på Irak, og han opfordrer til at inddrage Syrien og Iran mere i fredsløsninger. Jordan har længe været en af USA?s nære allierede i regionen.
Kong Abdullah er ikke selv i tvivl om, hvor løsningen til konflikterne i Mellemøsten ligger: i konflikten mellem Israel og Palæstina.
»Den hænger sammen med, hvad der foregår i Irak. Den hænger sammen med, hvad der foregår i Libanon. Den hænger sammen med de sager, vi har med Syrien,« siger kongen i interviewet.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.