Der har været stille om Genoveva Casanova, siden hun i efteråret blev kædet romantisk sammen med den daværende danske kronprins.
Det skete, da et spansk ugeblad bragte billeder af Frederik og Csanova, der hyggede sig sammen i Madrid, hvor de blandt andet var på restaurant sammen. Og angiveligt overnattede han i hendes lejlighed.
Sagen eksploderede naturligt nok i både spanske og danske medier. Det i i en sådan grad, at den 48-årige tidligere model måtte trække stikket og gå under jorden.
Men nu er hun klar til at stå frem igen. Hun er således blandt deltagerne i det spanske TV-show ”El Desafio”, der kan oversættes til noget a la ”Udfordringen”. Her dyster otte kendte mod hinanden i diverse discipliner. I en story på Casanovas instagram-profil kan du se klip fra programmet.
Programmet får såmænd også lidt kongerøgelse over sig. En af de andre deltagere er nemlig Victoria de Marichalar, der er niece til den spanke kong Felipe.
Programmet har premiere fredag den 10. januar på TV-kanalen Antena 3.