Konflikten i Somalia

1991: Somalias sidste fungerende præsident, Mohammed Said Barre, træder tilbage efter flere års borgerkrig. Landet regeres siden af lokale krigsherrer.

1995: FN trækker sig ud af Somalia, blandt andet efter at 18 amerikanske soldater dør i 1993.

2004: Et midlertidigt parlament vælger krigsherren Abdullahi Yusuf til præsident. Han støttes blandt andet af Etiopien, som Somalias islamister hader.

Februar 2006: Kampe udbryder mellem islamiske militser (De Islamiske Domstole) og en koalition af krigsherrer. Islamisterne overtager det sydlige Somalia inklusiv hovedstaden Mogadishu.

Juli 2006: Islamisterne erklærer hellig krig mod etiopierne i Somalia, som støtter regeringen og har tropper i regeringsbyen Baidoa.

December 2006: Islamisterne giver de etiopiske tropper en uge til at forlade landet eller opleve et »stort angreb«. Fristen udløb i går.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.