Finansminister Bjarne Corydon (S) har hidtil ikke villet høre tale om et regeringsindgreb i skolekonflikten, og der er fortsat ikke tegn på, at regeringen vil gribe ind.

Skulle det alligevel ske, at regeringen beslutter sig for at samle et flertal på Christiansborg for et indgreb, kan det gå meget hurtigt. Det viser erfaringerne fra tidligere regeringsindgreb.

Det kræver blot, at et stort flertal i Folketinget beslutter at dispensere fra de normale tidsfrister for behandling af lovforslag.

Ifølge Folketingets forretningsorden kan formanden for Folketinget, Mogens Lykketoft (S), eller en gruppe på 17 medlemmer af Folketinget bede om at få hastebehandlet et lovforslag uden om de normale høringsfrister og udvalgsarbejde.

Hvis tre fjerdedele af Folketinget stemmer for forslaget, kan lynbehandlingen gå i gang. Meget tyder på, at alle partier med undtagelse af Enhedslisten vil støtte et regeringsindgreb, hvis regeringen beslutter at gå den vej.

Dermed har Enhedslisten ikke stemmer nok til at blokere for en lynbehandling af et indgreb i konflikten.

På blot to dage kan regeringen formentlig få lovforslaget vedtaget i Folketinget. Det viser erfaringerne fra to tidligere indgreb.

I 1999 besluttede daværende arbejdsminister Ove Hygum (S) at gribe ind for at stoppe en strejke, som omfattede godt 5000 sygeplejersker. Strejken havde varet i otte dage, og Ove Hygum og den daværende SR-regering mente, at forhandlingsmulighederne var udtømt.

Den gang var det et mæglingsforslag, som regeringen valgte at ophøje til lov. Denne gang har regeringen dog ikke et mæglingsforslag at gå ud fra, fordi parterne stod så langt fra hinanden, at forligsmand Mette Christensen opgav at finde et forslag.

Året før havde Ove Hygum (S) også stoppet den såkaldte gærkonflikt med et indgreb. Det skete, efter at den to uger lange konflikt havde fået danskerne til at hamstre gær i hidtil usete mængder. Også dengang kom indgrebet på baggrund af et mæglingsforslag.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har tidligere gjort det klart, at eleverne i folkeskolernes 9. klasser vil få et afgangsbevis - hun har dog ikke lovet, at eleverne vil komme til eksamen.

Dermed kan konflikten fortsat trække ud, selvom eleverne om 14 dage skal til skriftlig eksamen.

/ritzau/