Der må formodes, at være en vis panik ved det igangværende vinter OL i Italien.
Det italienske medie La Stampa beretter nemlig ifølge B.T., at de 10.000 gratis kondomer, der er uddelt til atleterne, skulle være sluppet op på få dage.
Der er alene 2.900 atleter til stede ved konkurrencerne i Milano og Cortina d'Ampezzo.
Præcis hvad kondomerne er brugt - eller skal bruges til - er ikke sikkert, men med 1.338 kvinder og 1.533 mænd kan man godt gætte på, at den fysiske aktivitet også kan være på det højeste uden for baner og pister.
Samtidg må det formodes, at alverdens samlere har stukket nogle kondomer i lommerne. Inden legene blev skudt i gang fortalte Lombardiets guvernør Attilio Fontana nemlig stolt, at regionens symbol var sat på kondompakkerne, der blev uddelt i OL-byen i Milano.
Der blev slået hårdt på sloganet: "Sundhed først: forebyggelse og sund fornuft".
De 10.000 kondomer er dog småting i forhold til det seneste sommer-OL. Her blev der ifølge B.T. uddelt 300.000 kondomer til godt 10.000 sportsudøvere.
Fakta om vinter-OL 2026
- Atleter: Der er officielt afsat 2.900 kvotepladser fordelt på 92 nationer. Heraf er ca. 1.338 kvinder og 1.533 mænd.
- Værtsnationen Italien: Italien stiller selv med en trup på omkring 195-196 atleter.
- Officials og stab: Selvom det præcise samlede antal officials (trænere, læger, teknisk personale) ofte først opgøres endeligt efter legene, følger de typisk atleternes antal tæt. For eksempel sendte USA alene over 230 atleter, hvilket medfører en stab af lignende størrelse per nation.
- Frivillige og øvrige: Der er tilknyttet tusindvis af frivillige til at drive de 16 forskellige sportsgrene fordelt over de mange spillesteder i Norditalien.