Mandag skulle en sag mod en dansk komtesse behandles i byretten i København. Men da hun aldrig dukkede op i retslokalet, blev hun dømt efter anklageskriftet, skriver Se og Hør.
Komtessen blev ubetinget fradømt kørekortet i et halvt år, lige som hun skal betale en bøde på 2.500 kroner.
Sagen drejer sig om en trafikforseelse, hvor komtessen skulle have brugt en mobiltelefon, mens hun kørte. Det er en overtrædelse af færdselsloven.
Og i og med, hun udeblev fra retsmødet, blev hun idømt en udeblivelsesdom på stedet – og dommeren oplyste, at hun var dømt efter dagens anklageskrift.
En komtesse er ifølge Wikipedia en greves ugifte datter.