Danmarks krav om et smalt EU-budget bliver, som forventet, ikke indfriet i et længe ventet kompromisforslag til EU's langtidsbudget for 2021-2027.
Men udspillet ligger betydeligt tættere på Danmarks spareønsker end det forslag, som EU-Kommissionen tidligere har lagt op til.
Det finske EU-formandskab har mandag formiddag afleveret forslaget til medlemslandene, bekræfter flere diplomatiske kilder til Ritzau.
Forslaget lægger op til et budget, hvor loftet for udgifter er 1,07 procent af bruttonationalindkomsten (bni).
Det er milliarder mere, end den danske regering har sagt, at Danmark vil spendere på EU.
Regeringen har med støtte i Folketinget åbent sagt, at budgettet maksimalt skal være 1,00 procent af bni.
Skulle budgettet lande på 1,07 procent, som formandskabet har foreslået, vil det formentlig årligt koste Danmark mellem 1,5 til 2 milliarder kroner yderligere - og dermed en del milliarder mere for hele budgetperioden.
Det er et skøn baseret på betydelig usikkerhed. EU-Kommissionens udspil var 1,11 procent af bni.
Holdning om 1,00 procent deler Danmark med Sverige, Østrig og Holland. Flere andre lande som Tyskland er tæt på de "fire sparsommelige lande", mens eksempelvis EU-Parlamentet går efter et budget på 1,3 procent.
Det samme gør Grækenland.
Det er imidlertid ikke alene størrelsen på budgetrammen, som EU-landene er uenige om. Kampen står i høj også om indholdet - hvad skal man prioritere?
For især de østeuropæiske lande er det vigtigt, at bevare niveauet på struktur- og samhørighedsfonde. Disse er i EU-Kommissionens udspil sat til at blive den største udgift på budgettet. Rundt regnet en tredjedel.
En stor gruppe lande kæmper også indædt for at bevare landbrugsstøtten på et højt niveau. Det er den næststørste udgift på budgettet i udspillet.
Danmark vil skære markant i begge. I stedet skal EU prioritere blandt andet forskning, migration og klima, mener de "fire sparsommelige lande".
Der venter nu en svær forhandling om budgettet mellem EU's medlemslande. Onsdag begynder tovtrækkeriet, og det fortsætter på et topmøde i næste uge i Bruxelles.
Det var tidligere planen, at en aftale om langtidsbudgettet skulle falde på plads inden udgangen af i år. Det synes ikke realistisk, og der har været tale om et ekstra EU-topmøde i februar.
/ritzau/