Landets kommuner har ansvaret for at holde øje med, hvor ofte anbragte børn udsættes for fysisk magt på landets døgninstitutioner. Men det ansvar lever kommunerne langtfra op til.
I løbet af de seneste fem år har 35 kommuner mindst ét år ikke registreret pædagogers brug af magt over for anbragte børn.
I flere kommuner står det så grelt til, at de registreringer, som kommunerne er lovmæssigt forpligtet til at føre, fuldstændig mangler i både tre, fire og fem år. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos 79 af landets 98 kommuner.
Knap 5000 børn bor på en af landets flere end 800 anbringelsesinstitutioner. Og kommunernes manglende overblik er problematisk, mener Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, som repræsenterer mange af de ansatte på institutionerne.
- Det er virkelig ikke godt, at så mange kommuner ikke indsamler tal for magtanvendelse. Det kan have den konsekvens, at der kommer en "ude af øje, ude af sind"-tilstand i kommunerne.
- Der burde være nogle røde lamper, som lyste, for man kan ikke vide, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når der ikke findes dokumentation, siger han.
Den magtbrug, som kommunerne ikke har styr på, består i at fastholde et barn, lægge barnet på gulvet eller hindre barnet adgang til et rum. Hver gang en pædagog benytter magt, skal det rapporteres til kommunen.
Godt nok er brugen af fysisk magt over for anbragte børn faldet fra 5000 tilfælde i 2008 til 2640 tilfælde i 2011, men for at sikre et fortsat fald skal kommunerne sørge for bedre registreringer.
Det mener Geert Jørgensen, direktør i Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud, LOS.
- I øjeblikket står 98 små enheder af meget svingende kvalitet for tilsynet, men hvis man samlede indsatsen i fem regionale centre, ville fagligheden blive større og tilsynsgrupperne bedre, siger han.
Også Benny Andersen efterlyser en central registrering af magtanvendelsen over for anbragte børn.