Mens kommunerne spænder livremmen ind på mange områder, bliver der samtidig investeret store beløb i nye kulturhuse.
Eksperter advarer om, at de mange penge til mursten kan skade kulturen inde i de nye byggerier, når de mister nyhedens interesse.
I løbet af de sidste fem år er 54 nye byggerier til over 50 millioner kroner stykket enten indviet eller under opførelse. Det viser en opgørelse, som Politiken Research har lavet ved en rundspørge til alle landets kommuner.
- Man risikerer onde spiraler, hvor publikum begynder at svinde, og indtægterne falder. Så har man stadig bundet sig til store udgifter til bygningerne, og det eneste, man kan skære ned på, er kunsten, siger Bent Meier Sørensen, lektor ved CBS, til Politiken.
Han fremhæver erfaringerne fra Det Kongelige Teater, som med deres nye operahus fra 2005 og Skuespilhuset i 2008 har fået massive merudgifter til driften og nu skærer på antallet af forestillinger.
I Herning, hvor kunstmuseet Heart åbnede i 2009, var man nødt til at fyre folk efter et år, på grund af manglende indtægter fra kommercielle aktiviteter.
- Der melder sig en hverdag, når de såkaldte hvedebrødsdage er overstået, siger museumsdirektør Holger Reenberg.
Og når de mange nye huse står færdige, bliver konkurrencen ikke ligefrem mindre. For når mange kommuner på en gang satser på at blive unik kulturby, så ender det med, at ingen rigtig bliver så unikke som ønsket, siger Bent Meier Sørensen.
Borgmester i Aalborg, Henning G. Jensen (S), kan ikke se noget paradoksalt i, at kommunen investerer i kulturhuse i en tid med mange besparelser.
- Det er meget bevidst. Det er i krisetider, man skal satse, for når opgangstiderne kommer, står de, der ikke har satset, tilbage, og løbet er kørt for dem, siger han til Politiken.