I Svendborg kan lokale virksomheder godt skyde en hvid pil efter at udføre opgaver for kommunen, hvis ikke de har lærlinge ansat. 

Det er resultatet af en ny lærlingeklausul, der træder i kraft 1. september, og som udelukker firmaer uden lærlinge fra at byde ind på samtlige opgaver og byggeprojekter med en værdi på over 50.000 kroner. 

Hos borgmester i Svendborg Kommune Bo Hansen (S) er der stor glæde over den nye aftale.

- Jeg synes virkelig, det er en god aftale, vi har fået landet. Og jeg er især glad for, at erhvervslivet her i Svendborg også har vist stor opbakning til at lave så ambitiøs en lærlingeaftale som muligt, siger Bo Hansen til Avisen.dk. 

Med en grænse på 50.000 kroner stiller lærlingeklausulen i Svendborg markant skrappere krav til virksomhederne end lignende klausuler andre steder i landet. 

I Region Hovedstaden bliver der eksempel først stillet krav om, at en virksomhed skal have beskæftiget lærlinge på byggeprojekter over 10 millioner kroner, mens det i Odense Kommune kun er projekter over seks måneders varighed, der er omfattet. 

Bo Hansen understreger, at både fagforeninger og erhvervsliv har bakket op om den stramme kurs.

- Vi sender et signal til virksomhederne om, at vi mener det her alvorligt, men giver alligevel plads til de firmaer, der udfører småopgaver for kommunen, og som falder uden for de opgaver, vi normalt får udført, siger Bo Hansen. 

Små firmaer frygter udelukkelse

Den nye lærlingeaftale vækker dog bekymring hos de små håndværksvirksomheder i Svendborg, der frygter helt at blive afskåret fra at byde på kommunale opgaver i fremtiden. 

- Den her aftale favoriserer de store firmaer, det er da helt klart. For dem er det helt naturligt at have lærlinge, mens det for enkeltmandsvirksomhederne og de små firmaer med tre til fem ansatte bliver svært at leve op til kravene, siger Lars Esbensen Nielsen, murermester og formand for Dansk Byggeri Sydfyn. 

Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri, mener heller ikke, at lærlingeklausuler som den i Svendborg er vejen frem.

Hun er i stedet fortaler for såkaldte 'partnerskabsaftaler' mellem kommunerne og det lokale erhvervsliv.

- Vi ser meget hellere, at man laver et samarbejde mellem kommunerne, erhvervskolerne og virksomhederne, så det er dem, der er vant til at arbejde med de unge, der løser problemet, siger Louise Pihl. 

- Vores frygt er, at virksomhederne kan rende ind i voldsomt meget unødigt bureaukrati og dokumentationskrav med en model, som den man valgt i Svendborg, hvor man i høj grad har overladt opgaven med at sikre lærepladser til kommunens jurister, tilføjer hun. 

Fremtiden er på spil

På borgmesterkontoret i Svendborg forstår man godt de små virksomheders bekymring, men understreger samtidig, at de lokale arbejdsgivere skal "forstå alvoren af den situation, de står i".

- Vi mangler allerede mange tusinde faglærte, og det problem bliver kun større fremover. Så jeg mener faktisk ikke, at arbejdsgiverne er i en situation, hvor de kan tillade sig at sige nej til at have lærlinge, siger Bo Hansen.

Og hvis arbejdsgiverne alligevel undlader at tage elever ind:  

- Så kan bare ikke byde ind på de opgaver, der bliver udbudt her i kommunen, pointerer borgmesteren.