Københavns Kommune vil ikke finde sig i, at entreprenører, der arbejder for kommunen, snyder deres ansatte og ikke respekterer kommunens krav om, at arbejdet skal udføres på danske løn- og arbejdsvilkår.
Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Derfor har overborgmester Frank Jensen (S) taget initiativ til skærpet kontrol af entreprenørerne og har indbudt Dansk Byggeri og 3F til et partnerskab om, hvordan kontrollen praktisk skal gennemføres.
- Vi troede ikke, at vi var udsat for social dumping, men vi har måttet konstatere, at der er entreprenører, der ikke lever op til vores kontraktbetingelser.
Derfor er det ifølge Frank Jensen netop blevet vedtaget i Borgerrepræsentationen, at der på alle forvaltningsområder skal følges op på kontraktvilkårerne.
Men det kommer ikke til at kunne gøre det, siger overborgmesteren.
- Men har vi embedsmænd, der forstår, hvordan de her brådne kar prøver at omgå kontraktbetingelserne? Det tvivler jeg på. Og derfor er det nødvendigt med et nært samarbejde med organisationerne om, hvordan vi stopper de brådne kar, siger han.
Tirsdag var Frank Jensen gæst på årsmødet i Byggefagenes Samvirke, de københavnske byggefagforeningernes paraplyorganisation.
Kilde: Licitationen - Byggeriets Dagblad