Det ser ikke så skidt ud som ventet for de kommunalt ansattes løn de næste to år.
Forhandlinger om en ny overenskomst er gået ind i deres sidste fase.
Avisen.dk erfarer, at lønstigningen i 2012 ser ud til at havne på 2,5 procent i 2012.
Lønstigningen i 2011 bliver sandsynligvis et nul, da de kommunalt ansatte i forvejen har fået 1,23 procent for meget i løn.
Med en inflation på omkring fire procent de næste to år, så sakker skolelærere, sosu-assistenter, gartnere og sagsbehandlere alligevel bagud.
Deres løn stiger ikke nok til, at de kan følge prisstigningerne i samfundet.
Men en stigning på 2,5 procent i 2012 vil trods alt være bedre end frygtet. De statsansatte fik sidste weekend forhandlet sig frem til en stigning på 1,7 procent næste år.