Regeringens ønske om at hæve pensionsalderen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag har opgivet, har længe været en total tabersag.
Det mener politisk kommentator ved Altinget Erik Holstein.
- Forslaget om at hæve pensionsalderen var i samme stand som Tollundmanden. Stendødt, siger han.
Det er manglende politisk opbakning i Folketinget, der står i vejen for regeringen, erkender Lars Løkke Rasmussen.
Men også en stor del af befolkningen er modstandere, påpeger Erik Holstein.
- Og ikke engang de økonomiske vismænd eller andre økonomer har bakket op om det. Det har været fuldstændig håbløst. På den måde er det på høje tid, at regeringen får fjernet det åg, der har ligget på dens skuldre.
- Derfor har statsministeren for noget tid siden konkluderet, at sagen skulle væk, for det var en total tabersag, siger kommentatoren.
VLAK-regeringen havde et mål om at hæve befolkningens pensionsalder med et halvt år fra 67 år til 67,5 år.
Og det er et betragteligt nederlag for både Lars Løkke Rasmussen og regeringen at opgive det mål, vurderer Erik Holstein.
- Men det er stadig klogt at droppe det. Og man kan undre sig over, at de ikke har gjort det før. Selv et flertal af Venstres vælgere har været imod det i længere tid, så det har været helt flagellantisk at holde fast i det, siger han.
De seneste ændringer af pensionsalderen blev gennemført i 2006 og 2011. Det brede forlig fra 2006 betyder, at pensionsalderen hæves til 67 år i 2022 og 68 år i 2030.
Støttepartiet Dansk Folkeparti har sammen med Socialdemokratiet været de største modstandere af at rokke yderligere ved pensionsalderen.
Og det er ikke første gang, at de to partier har rottet sig sammen mod regeringens planer.
- På mange måder er regeringen kommet til at fungere som et forretningsministerium for de aftaler, som Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl laver, siger Erik Holstein.
Kommer vi til at se særlig meget borgerlig og liberal politik de sidste to år, regeringen har tilbage?
- Det bliver meget begrænset, svarer kommentatoren.
- Det var ren illusion at tro, at regeringen ville blive mere liberal, fordi LA kom med. Der er jo ikke én eneste stemme mere i Folketinget for en liberal politik nu, end der var, da det var en ren Venstre-regering.
- Så realiteterne er stadigvæk, at DF og S fører taktstokken. Så får Lars Løkke Rasmussen og Anders Samuelsen lov at udføre de kompromiser, Thulesen Dahl og Mette Frederiksen bliver enige om, tilføjer Erik Holstein.
/ritzau/