Forleden lod Ikast-Bording-spilleren Tanja Milanovic sig knæoperere imod klubbens viden og vilje.
I dag blev hun bortvist fra klubben.
Grunden til den drastiske sanktion mod den serbiske stjernespiller skal findes i en forbitrelse over, at hun valgte at lade sig operere kort inden DM-semifinalerne mod FCK Håndbold.
Det blev ikke bedre af, at Milanovic efter sommerferien er på kontrakt i netop FCK.
Københavner-klubben nægter, som det ellers er blevet antydet i medierne, at den har haft noget at gøre med Milanovics beslutning om en omgående operation.
I eftermiddag gik Håndbold Spiller Foreningen ind i sagen, da foreningen ikke mener, at Milanovic har misligeholdt sin kontrakt.