Det er de færreste, der kan prale af at have flere tusinde venner. Men komikeren Jan Monrad er nået op på over 5.000 venner på facebook. Og det er rigeligt.
Derfor afviser han nu anmodninger og sætter i stedet folk på venteliste. Han opfordrer desuden til, at anmoderen bliver fan af ham.
I en facebook-besked skriver han:
"Tak for din anmodning om fb-venskab. Jeg har nået grænsen på 5.000 venner, så du er på venteliste. Meld dig i stedet på min fanside. Venlig hilsen, Jan Monrad."
Det vælter da også ind med fans. Lige nu har mere end 6.450 trykket ja til at have ham som idol.
Monrad er aktuel i TV3's underholdningsprogram Til middag hos...