Der er en dansk finger med i spillet på den mission, der i dag forsøger at lande et fartøj på kometen 67P. Strømsystemet på rumsonden Rosetta er leveret af det danske firma Terma A/S, der fik kontrakten tilbage i 1998.
- En sådan strømforsyningsopgave er at trække energi ud af det 35 kvadratmeter store solpanel, der er på satellitten og forsyne de mange brugere i form af instrumenter med den energi, de har brug for, oplyser kommunikationsdirektør Kasper Rasmussen, Terma.
Det er dermed teknologi fra det seneste årtusind, der i dag skal hjælpe landingsfartøjet til at lande på kometen 67P.
- Det, vi udviklede dengang, var virkelig "cutting edge", siger Kasper Rasmussen, der fortæller, at teknologien stadig den dag i dag er interessant for rumfart.
- Vi har leveret to identiske strømforsyninger til de to europæiske missioner, der hedder Mars-ekspressen og Venus-ekspressen. Vi har på baggrund af den teknologi, vi udviklede til Rosetta, helt frem til i år fået nye kontrakter på strømforsyninger.
Onsdagens eksperiment bliver at få landingsfartøjet Philae til at lande på kometen, men det er ikke altafgørende for missionen.
- Der er 10 eller 11 forskellige videnskabelige eksperimenter forbundet med missionen. Det her er et af dem. Der er mange muligheder for at få ny viden om, hvordan vand er kommet til Jorden, hvad kometer består af, hvordan de er indrettet og meget mere, oplyser Kasper Rasmussen.
Det, der gør onsdagens eksperiment særligt interessant, er den spektakulære bedrift, det vil være, hvis det lykkes 500 millioner kilometer fra jorden.
- Det at sende en satellit af sted for 10 år siden, få den op i en hastighed på cirka 65.000 kilometer i timen og så ramme en sort isklump, der er cirka to gange fire kilometer. Det er en bedrift, der tåler sammenligning me de helt store rumbedrifter, siger Kasper Rasmussen.
/ritzau/