Kom og bo i Andens gamle lejlighed

Komikeren Anders Matthesen har opgivet at sælge sin gamle lejlighed. Nu vil han leje ud i stedet.
På filmfronten menes Anders Matthesen snart at skulle spille rollen som Simon Spies i en ny portrætfilm.
På filmfronten menes Anders Matthesen snart at skulle spille rollen som Simon Spies i en ny portrætfilm. Foto: Polfoto, Tobias Selnæs Markussen

Er du på udkig efter en lejlighed i den fine ende af Frederiksberg, så kan du nu leje Anders Matthesens gamle lejlighed på Gammel Kongevej.

Ifølge Ekstra Bladet har ham og kæresten nemlig så svært ved at sælge lejligheden, at de vil leje den ud i stedet.

I foråret blev Anders Matthesen far og flyttede sammen med kæresten Cemille i en større villa. Efter et halvt års kamp for at få solgt den gamle lejlighed giver de nu op.

Cemille er ikke meget for at fortælle om parrets erfaringer med salg af mursten.

"Vi laver altid gerne interview, når det gælder Anders faglige aktiviteter, men om vores lejlighed er til salg eller leje, kan vist ikke interessere nogen? Det er i hvert fald ikke noget, vi synes, folk skal opdateres på," siger Matthesens kæreste i telefonen til Ekstra Bladets journalist.

Anders Matthesen og Cemille købte lejligheden i 2003 for lidt over 2,5 million kroner. I dag vil ville parret have 3,6 millioner for den. Men det er der altså ingen som vil give, derfor har de nu besluttet at sparke planerne til hjørne for en tid.

Du kan se ejendomsmæglerens opslag for lejligheden her.

Kilde: Ekstra Bladet

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.