Tirsdag aften måtte brandvæsenet haste ud til en husbrand.
Flammerne havde så godt fat i bygningen, at taget hurtigt styrtede sammen.
Det fortæller presse-fotos.dk.
Hele huset blev oplsugt af flammer og taget kollapsede hurtigt foran brandmændene.
Snart var der heller ikke meget tilbage af huset, hvorfor bestræbelserne først og fremmest gik på at forhindre branden i at brede sig.
Branden skete på en stor ejendom på Nørremarksvej ved Hornsyld omkring Horsens.
Der er ikke nogen meldinger om tilskadekommende på stedet.