Der kan siges meget skidt om sommeren i år, men én ting vil sikkert glæde mange: Den bliver næsten fri for hvepse
Vinteren og foråret har nemlig været så kold, at det har taget livet af de fleste hvepse-dronninger. Heriblandt af gedehamse, som er det medlem af hvepse-familien, der stikker. Det ooplyser DR Nordjylland.
Og det er til glæde for mange hvepse-allergikere.
Til gengæld er det knap så glædeligt for haveejerne, fortælller naturvejleder i Rold Skov, Søren Risborg:
- Gedehamse er et kæmpe nyttedyr i haven, hvor den hjælper med at tage sommerfuglelarver og bladlus. Og der kommer den til at mangle i år, siger han.
Et vis antal hvepse har dog overlevet. Derfor vil vi også kunne se hvepse igen til næste sommer, siger Søren Risborg.