Landdistrikternes Fællesråd

Kolding med i Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd har fået sit kommunale medlem nummer 54 i Kolding Kommune, der nu er blevet medlem af organisationen.
- For hvert nyt medlem bliver organisationen og medlemsfællesskabet stærkere, og den politiske påvirkningsmulighed øges til gavn for de danske landdistrikter og et land i balance. Derfor byder jeg Kolding Kommune hjerteligt velkommen i Landdistrikternes Fællesråd, siger formand Steffen Damsgaard.
- For hvert nyt medlem bliver organisationen og medlemsfællesskabet stærkere, og den politiske påvirkningsmulighed øges til gavn for de danske landdistrikter og et land i balance. Derfor byder jeg Kolding Kommune hjerteligt velkommen i Landdistrikternes Fællesråd, siger formand Steffen Damsgaard.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Kolding Kommune har besluttet at blive medlem i Landdistrikternes Fællesråd, som dermed repræsenterer 54 kommuner over hele Danmark.

Det er organisationens sjette nye kommunale medlem siden nytår, og det glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:

- Hver dag arbejder Landdistrikternes Fællesråd på at skabe et Danmark i bedre balance og sikre gode rammevilkår i de danske landdistrikter. Samtidig danner organisationen rammen for videndeling og netværk bl.a. mellem medlemmer samt inspirerer til lokal udvikling. Jeg ser medlemsfremgangen blandt kommunerne som opbakning til organisationens dagsordensættende rolle i den offentlige debat, samt at vores indsats bærer frugt og skaber forandring landet over, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:

- For hvert nyt medlem bliver organisationen og medlemsfællesskabet stærkere, og den politiske påvirkningsmulighed øges til gavn for de danske landdistrikter og et land i balance. Derfor byder jeg Kolding Kommune hjerteligt velkommen i Landdistrikternes Fællesråd.

Landsbyerne har spillet en særlig rolle i Kolding Kommunes beslutning om at melde sig ind i organisationen, fortæller Ole Alsted, formand for Lokaldemokratiudvalget i Kolding Kommune:

- Vi har meldt os ind i Landdistrikternes Fællesråd på opfordring fra vores landsbyer for at få inspiration til vores arbejde med lokaldemokrati, medborgerskab og styrket dialog. I Kolding Kommune er vi meget opmærksomme på betydningen af aktive lokalsamfund, og vi arbejder målrettet på at skabe levende og bæredygtige landdistrikter, hvor folk har lyst til at bosætte sig og leve, siger han og tilføjer:

- Hvordan den opgave bedst løses, findes der ingen facitliste på - og heldigvis for det. I stedet gælder det om at lade sig inspirere, få ny viden og lære af andres erfaringer, og her håber jeg, at medlemskabet af Landdistrikternes Fællesråd kan give os gode og spændende input, udtaler formanden for Lokaldemokratiudvalget i Kolding Kommune, Ole Alsted.

Udover Kolding Kommune har Viborg, Brønderslev, Favrskov, Ringsted og Mariagerfjord kommuner meldt sig ind i Landdistrikternes Fællesråd siden årsskiftet.

Som Danmarks overordnede landdistriktsorganisation indsamler, deler og kommunikerer Landdistrikternes Fællesråd viden og erfaringer til gavn for landdistrikter og yderområder. Derudover afholder rådet løbende arrangementer, møder og netværksaktiviteter for vores medlemskommuner, hvori bl.a. landdistriktskoordinatorer, borgmestre og politikere deltager.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.