Går du og småfryser, så er du med garanti ikke den eneste.
April har nemlig været markant koldere end normalt.
Vejret har været ustadigt, og endda flere dage har budt på sne og slud.
Det skriver TV2 Vejr.
Indtil weekenden har gennemsnitstemperaturen for april blot været 5,4 grader.
En hel del lavere end normalt.
I en normal april måned er gennemsnitstemperaturen 7,2 grader.
Vi ender med sikkerhed under normalen, men fortsætter kulden, så kan vi faktisk ende med den koldeste april måned i 35 år.
I både 1988 og senest i 2013 endte april med en middeltemperatur på 5,5 grader, men hvis de nuværende prognoser for resten af måneden står til troende, er det sandsynligt, at april i år ender med en gennemsnitstemperatur på 5,3 eller 5,4 grader.
I år er dog undtagelsen, generelt er temperaturen i april steget med halvanden grad de sidste 30 år.
April måned har indtil nu budt på 20 nætter, hvor der er registreret frost mindst ét sted i Danmark, og det er ikke set siden 1988.
Og nattefrosten fortsætter mange steder i den kommende uge.