Både de danske kvinder og mænd fik en dårlig start ved EM i curling. Skipper Angelina Jensen og hendes mandskab kuldsejlede mod Sverige, som vandt kampen 7-3, mens mændene, under ledelse af skipper Johnny Frederiksen, var væsentlig tættere på sejren, da de tabte 5-4 til Irland, oplyser Dr.dk.
Begge hold får dog muligheden for at få skuden på ret kurs lørdag aften, når kvinderne møder Tyskland, mens mændene tager imod Frankrig.