En skandale er under opsejling i det svenske kongehus, hvor en nær slægtning til kongefamilien er er blevet taget med kokain på sig.
Det skriver Expressen, der ikke sætter navn på manden, der nu kan se frem til en tur i retten.
Sidst i april ransagede svensk politi en natklub i Stockholm, og her fik de mistanke til manden, der optrådte nervøst. De fik han trukket ind i et afsides lokale, hvor der under en visitation af ham blev fundet en pose med kokain skjult i en snusdåse.
Manden erkendte, at han var i besiddelse af kokain, og at det var til eget brug. Han havde efter eget udsagn fået det af en ven.
Nu venter så en retssag. Den svenske avis har forsøgt at få en kommentar fra det svenske kongehus, men hidtil uden held.