Rygterne har svirret, men nu kender vi årsagen til, at den 48-årige superstjerne Whitney Houston blev fundet død i et badekar i Los Angeles i sidste måned, natten før Grammy-uddelingen.
Af obduktionsrapporten fremgår det, at Houston var døset hen og druknet ved et uheld.
Samtidig er der også blevet fundet kokain i hendes blod, og det, og hjerteproblemer, har altså været medvirkende til sangerindens tidlige død.
Det siger en talsmand fra retsmedicineren i Los Angeles ifølge flere medier.
Rapporten indikerer også, at Houston skulle have været afhængig af kokain.
Familien har udsendt en pressemeddelelse, hvor de siger, at de "er kede af at høre obduktionsrapportens resultater, men glade for, at sagen nu er slut," skriver underholdningssitet Tmz.
Kilde: Tmz, The Telegraph