Alt efter hvilken brille man kigger igennem, kan man mene, at det går alt for langsomt med ligestillingen mellem kønnene, eller man kan mene, at der i de seneste 100 er sket store og fantastiske fremskridt.

Men faktum er, at nutidens ligestillingsudfordringer trækker på en lang historisk arv, der både omhandler kampen for kvinders formelle ret til for eksempel uddannelse og arbejde, adgang til abort med videre og store samfundsmæssige forandringer, der ændrede Danmark fra at være et landbosamfund til en moderne velfærdsstat.

Med baggrund i kønsstatistikker fra de seneste 100 år giver KVINFO i de 5 artikler svar på og fortæller historier om familiemønstrenes, uligelønnens, det kønsopdelte arbejdsmarkeds og uddannelsesvalgs rødder og udvikling.

Her er en guldgrube til både tal- og historienørder og til dem, der bare vil vide mere om baggrunden for nutidens ligestillingsdebat. De 5 artikler, som tager deres afsæt i fortiden og trækker tråde op til i dag, tilbyder en tour de force gennem ligestillingens historie, der på samme tid er fortællingen om store fremskridt og en stadig trampen på stedet.

Det gælder for eksempel, hvordan de særlige kvindeløntakster for 100 år siden stadig sætter sig igennem i nutidens uligeløn, selvom hver tredje kvinde i parforhold i dag tjener mere end deres mænd.

Og det gælder, hvordan ægteskabsalderen og alderen for førstegangsfødende er gået op og ned i historien afhængig af de økonomiske konjunkturer.

En af artiklerne kigger særligt på 1960'erne, som var et vendepunkt for kvindernes rolle i samfundet, og hvordan højkonjunkturen gjorde husmødrene til dobbeltjobbere og for en stor dels vedkommende til omsorgspersoner i den nye velfærdstats daginstitutioner, sygehuse og plejehjem.

Det statistiske materiale, der er anvendt, er primært hentet fra publikationen "Kvinder og mænd i 100 år", 2015, som blev udgivet af Danmarks Statistik i forbindelse med grundlovsjubilæet i 2015.