I Brøndby mangler der stadig meget arbejde, før holdet er tilbage på toppen.
Søndag formåede Kent Nielsens tropper endnu en gang kun at skabe chancer efter dødbolde, så det var ganske forudsigeligt, at AaB hentede en sikker 2-0-sejr på udebane.
Andreas Johansson spillede en solid kamp på den nordjyske midtbane og kunne allerede efter sølle tre minutters spil bringe sig hold i front på et hovedstød.
I anden halvleg kom Brøndby ud med en smule mere initiativ, men de store åbne chancer udeblev.
AaB forsvarede sig på den anden side klogt og kunne med godt ti minutter igen slå sejren fast på mål af Anders Due på smukt forarbejde af Jeppe Curth.
Efter dagens kamp ligger begge hold i midten af rækken. AaB har dog spillet en kamp færre, og skal møde FCN i næste uge, når Brøndby skal op imod Hertha Berlin.