Fra 1. januar 2009 bryder man loven, hvis man køber sig til sex i Norge. Det står klart, efter at Odelstinget, der er en del af Stortinget, har vedtaget en lov, der forbyder købesex.
Samtidig bliver det også forbudt for nordmænd at tage til udlandet for at købe sex.
Loven skal dog først til behandling i Lagtinget. Men da både Arbeiderpartiet, Sosialistisk Venstreparti, Senterpartiet og Kristelig Folkeparti støtter loven, er det blot en formalitet, skriver flere medier.
Loven møder dog kritik fra oppositionen, der mener, at et forbud mod købesex betyder, at de prostituerede må gå under jorden.
Samtidig mener flere oppositionspolitikere, at loven bliver hastet igennem, og de vil have startdatoen udskudt.