Guldfisk er blevet søernes skidtfisk på lige fod med skaller og brasner.
»Tag en hvilken som helst sø i København, så er den fyldt med guldfisk. Det er kun en del af fiskene, der har den karakteristiske rødlige farve, resten er hvide, brunlige eller sølvskinnende,« fortæller cand. scient. Henrik Carl fra Zoologisk Museum.

Guldfisk på fire kilo

Henrik Carl er for øjeblikket i gang med en større kortlægning af danske ferskvandsfisk.
Han fortæller, at fugle og fisk som regel æder de røde guldfisk, fordi de er et forholdsvist let bytte. Men de naturfarvede er der mange af. Når lystfiskerne fanger en guldfisk, er det derfor ofte en brunlig såkaldt sølvkarusse, der er på krogen.
Faktisk blev der for nylig sat rekord. En lystfisker fik en ordentlig krabat på krogen, som viste sig at veje ikke mindre end fire kg, da den endelig landede på vægten.

Albinofisk

»Lystfiskerne kalder dem karusser, men det er altså sølvkarusser, som er guldfisk ? de mangler bare et naturligt, mørkt pigment. Man kunne vel kalde dem for en slags albinoer,« siger Henrik Carl.
Guldfisken er på mange måder ligesom fasanen, der for mange år siden blev hentet i østen og indført i den danske natur. I dag er den en populær jagtfugl. Guldfisken kom første gang til Danmark i 1737 og har i dag fundet vej til de danske søer, fordi folk indimellem får den idé, at havedammen skal tømmes. Og så kan man selv gætte, hvor den bliver tømt hen.
»Guldfiskene er jo faktisk en form for faunaforurening, men de skaber ikke problemer som sådan, og de har haft nemt ved at yngle og tilpasse sig den danske natur,« fortæller Henrik Carl, der har en kammerat, som for nylig fangede en rød guldfisk på lige over 2,7 kg i en sjællandsk sø.

Skildpadder i søerne

Skildpadder bliver også et mere og mere normalt syn i de københavnske søer.
En skildpadde på vej op i en svanerede lyder umiddelbart usandsynligt, men ikke desto mindre var det dét, som zoolog og biolog Michael Carlsen oplevede, da han var på tudsejagt i Valbyparken. Heldigvis havde han et kamera med i lommen, så episoden kunne foreviges.
Både Michael Carlsen og Henrik Carl fortæller, at skildpadder bliver et mere og mere normalt syn i søerne, fordi folk ? ligesom med guldfiskene ? slipper dem ud i naturen, når de ikke gider at glo på kæledyret længere. Dog har skildpadderne ikke været lige så gode til at tilpasse sig den danske natur, som eksempelvis guldfiskene har været det.
»De har ikke lært sig nogle tricks endnu, der gør dem i stand til at yngle i Danmark. Og kulden gør livet meget besværligt for dem,« siger Michael Carlsen.
Henrik Carl fortæller, at en kold vinter ofte betyder mange døde skildpadder rundt omkring i søerne.
Hvis du vil læse mere om mærkelige fisk, der pludselig dukker op i dansk natur, kan du besøge hjemmesiden www.fiskeatlas.dk, hvor Henrik Carls projekt med at kortlægge ferskvandsfiskenes udbredelse også bliver beskrevet.
Blandt andet blev der i Kolding Slotssø 10. september 2004 fanget et eksemplar af Panaws slangehovedfisk, sandsynligvis med fortid i et akvarium, og i Bangsbo å nær Frederikshavn blev der i år fundet en død sibirisk stør.