De 14 aktivister blev anholdt, efter de havde besat en lukket bar på Valby Langgade i København.
"Vi har sigtet dem for ulovlig indtrængen, og så er de efterfølgende blevet løsladt," oplyser Michael Burchardt Poulsen, der er central vagtleder i Københavns Politi til Newspaq.
Baren var lukket, da den var under ombygning.
bz-aktionen skete som led i en landsdækkende aktionsdag, hvor der også blev besat et hus i Århus. Dagen var annonceret, og politiet var derfor forberedte på mulige episoder.
Politiet forventer ikke nye besættelser i København efter aktionsdagen.