Københavns juletræ forsøgt brændt af

En 34-årig beruset mand forsøgte søndag at brænde juletræet på Københavns Rådhusplads af. Manden blev stoppet af forbipasserende.

Juletræet på Københavns rådhusplads var nær gået op i flammer juleaftens dag. En 34-årige voldsomt beruset mand forsøgte i sin brandert at sætte ild til træet ved hjælp af brandbare væsker, skriver Ritzau.

Nogle forbipasserende borgere lagde dog mærke til den ikke julevenlige adfærd på rådhuspladsen og tilkaldte politiet. Den berusede mand nåede derfor ikke at tænde op under træet.

Efter manden var anholdt, spulede Københavns Brandvæsen de brandbare væsker væk, så træet ikke let går op i flammer, hvis nogen smider en cigaret eller tændstik under det.

Den 34-årige berusede brandattentatsmand skal ifølge Købenahvns Politi tilbringe juleaften i detentionen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.