Da arkæologerne tog første spadestik i metroudgravningen på Rådhuspladsen for halvandet år siden, havde de absolut ingen forventninger om at finde spor efter byliv i 1100-tallet. København, det lille fiskerleje, strakte sig slet ikke så langt dengang.
Siden er det væltet frem med skeletter, affald fra datidens håndværkere og spor efter sildehandel, og de mange fund taler stik imod danmarkshistorien, som vi bedst kender den.
Det skriver Politiken.
- Vi skal nu til at skrive Københavns historie om fra før Absalons tid. Det er absolut en interessant opdagelse, siger lektor i historie Carsten Jahnke fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet til avisen.
Tidligere har man på side 1 i historiebøgerne om København kunnet læse, at Absalon grundlagde byen i anden halvdel af 1100-tallet. Men ærkebiskoppens rolle må fremover nedtones, viser de nye fund.
- Det, som vores udgravning bekræfter, er, at København var en rigtig by, inden Absalon fik den af kong Valdemar, siger udgravningsleder på Rådhuspladsen Hanna Dahlström fra Københavns Museum.
- Det var ikke bare en lille landsby, men et vigtigt regionalt knudepunkt i Øresund allerede i begyndelsen af 1100-tallet, siger hun til Politiken.
Især fundet af skeletter ved H.C. Andersens Boulevard har været afgørende. Mens arkæologerne først antog, der var tale om et mindre gravsted, der tilhørte en lille gård uden for byen, måtte de efter fundet af i alt 18 grave revidere deres opfattelse.
Gravene, mener man nu, tilhørte en større kirkegård, som lå inden for byens grænser i 1100-tallet. De andre fund rundt omkring på Rådhuspladsen bekræfter nu, at der var tale om markant byliv i området.
Siden opdagelsen af en lille befæstning mellem Gammel Torv og Vestergade i 1800-tallet har hidtidige den dominerende teori været, at København begrænsede sig til dette lille område før Absalons ankomst.