Det er hverken i London, New York eller Paris, at der er flest nuller på lønchecken.
Det er der i København, viser en undersøgelse, som investeringsbanken UBS har lavet på baggrund af lønninger og prisniveau i 71 forskellige storbyer.
Det betyder dog ikke, at københavnerne får flest penge udbetalt.
Det gør indbyggerne i Zürich i Schweiz foran indbyggerne i Dublin og Oslo og med københavnerne på sjettepladsen. Skattefar stjæler altså en ganske stor del af indtægten, og det samme gør priserne i butikkerne.
Undersøgelsen viser således, at København er verdens næstdyreste by at handle i kun overgået af Oslo.
Hvis man også medregner boligudgifterne, bliver London den absolut dyreste by at leve i. På de efterfølgende pladser kommer Olso, Dublin, København og New York.
Find hele undersøgelsen fra UBS her: