Står det til et flertal i Københavns Borgerrepræsentation, skal det nu være slut med de mange kedelige historier om social kontrol og manglende underretninger på muslimske friskoler.
Det skriver Politiken onsdag.
Løsningen er et lille korps af skolesocialrådgivere, der kan tage ud på de mest udsatte skoler. Her skal de hjælpe lærerne med at skabe øget elevtrivsel.
Siden 2015 har det i København været muligt for de kommunale folkeskoler at få tilknyttet en skolesocialrådgiver. Det er denne ordning, som et politisk flertal i kommunen nu vil rulle ud til også at gælde privat- og friskoler.
- Vi kan se, at der på de muslimske friskoler er en stor underrepræsentation af indberetninger om børn, der ikke trives, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anne Mee Allerslev (R) til Politiken.
- Men vi ved, at disse skolers sociale sammensætning er den samme som i nogle af de folkeskoler, der får megen hjælp fra kommunens side, så vi er bange for, at der på friskolerne er nogle elever, der lige nu ikke får den hjælp, de har brug for, tilføjer hun.
For at være sikker på, at ordningen bliver en succes, har hun netop sendt et brev til de to ansvarlige ministre på området, socialminister Mai Mercado (K) og undervisningsminister Merete Riisager (LA).
I brevet beder hun dem om at indrette lovgivningen, så "kommunerne kan pålægge de mest belastede fri- og privatskoler at have en skolesocialrådgiver".
Men det ønske afviser undervisningsminister Merete Riisager (V).
- Jeg har ingen planer om at ændre friskoleloven i den retning, som borgmesteren foreslår. Hvis der er skoler, der ikke lever op til deres ansvar, har vi et velfungerende tilsyn, svarer hun blandt andet i et skriftligt svar til Politiken.
Hun mener ikke, at problemer på visse muslimske friskoler skal bruges som undskyldning for at underlægge alle friskoler nye kommunale tilsyn.
- Det kan ingen være tjent med, siger hun.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.