Københavns Politi er mandag formiddag rykket ud for at få en mand ned fra en høj mast, der står på en byggeplads ved Dybbølsbro Station på Vesterbro i København.
Af endnu uvisse årsager er manden kravlet op i den høje mast, hvor han har øjensynlig har bundet sig selv fast.
Flere politifolk er på stedet, og nogle af dem er gået ombord i en lift-vogn fra brandvæsnet og prøver at få manden ned.
Vagtchefen ved Københavns Politi kan endnu ikke sige noget om manden og hans motiver - Avisen.dk følger sagen.

Manden er højt oppe. Foto: Lise Bondesen/Avisen.dk