Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
København melder klar til Melodi Grand Prix
Er der hoteller nok? Kan trafikken holde til det? Kan mobilnettet klare det ekstra pres. Den 6. maj og en uge frem fyldes København af tusindvis af delegationer og turister fra hele Europa i forbindelse med det internationale Melodi Grand Prix. Men er København parat til det store rykind.
Den 6. maj og en uge frem fyldes København af tusindvis af delegationer og turister fra hele Europa når det internationale Melodi Grand Prix løber af stablen. Det store rykind stiller store krav til hovedstadens hotelkapacitet og ikke mindst byens infrastruktur ? både den trafikale og den teknologiske.
Refshaleøen opgraderes
På Refshaleøen, hvor selve finalerne afholdes, arbejdes der på højtryk med at skabe de rigtige, sikre og effektive rammer for den store musikfest. Også mobildækningen skal opgraderes på det gamle værftsområde for at kunne imødekomme de store krav, som en medieevent af denne skala medfører.
?Vi er vant til at etablere særlige løsninger I forbindelse med store events og festivaler, som for eksempel Roskilde, hvor det handler om at levere en kraftig dækning over et bredt område. Men udfordringen er en anden i dette tilfælde, hvor vi har så mange mennesker ? som alle har et intenst behov for især mobildata ? samlet indendørs i en betonbygning,? fortæller netværksingeniør Heine W. Rasmussen fra Telia, der har opgraderet deres dækning på Refshaleøen for, at telekunder fra ind - og udland ikke oplever udfald.
Se i indslaget, hvordan teleoperatørerne forbereder sig til Melodi Grand Prix, og hør ekspertens vurdering om, hvorvidt København er klar til MGP 2014.
Medvirkende: Per Darmer, ekspert i oplevelsesøkonomi, CBS Heine W. Rasmussen, netværksingeniør, Telia Mohamed Yousef, Projektleder, Telpartner A/S
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.