Efter et rædselsfuldt efterår har København Håndbold fået fart i fødderne i det nye år, hvor klubben med de mange landsholdsspillere har taget et stort spring frem i tabellen i kvindernes håndboldliga.
Men meget tyder på, at københavnerne alligevel snubler på tærskelen til slutspillet efter nederlaget på 21-22 til SK Aarhus onsdag aften.
Resultatet betyder nemlig, at holdet er tre point fra en slutspilsplads, og med kun to runder igen bliver det meget svært at nå op i det fine selskab.
Det var primært en dårlig første halvleg, der spolerede aftenen for gæsterne i Vejlby-Risskov-Hallen.
SK Aarhus førte 13-8 ved halvtid, og det var først efter pausen, at københavnerne fik gang i angrebsspillet.
Samtidig blev der lukket godt af bagude, så stillingen var 18-18 otte minutter før tid. Men anført af Anne Sophie Hjort trak hjemmeholdet fra igen i slutfasen og hentede de to point.
SK Aarhus er tredjesidst i Primo Tours Ligaen, hvor København fortsat indtager ottendepladsen.
I onsdagens anden kamp vandt Randers som ventet på hjemmebane over Ringkøbing med 36-26.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.