Det europæiske fodboldforbund (UEFA) har tilkendegivet, at unionen vil se positivt på en dansk ansøgning om at få finalen i UEFA Cup en til København i 2011. Eneste forudsætning er, at den planlagte renoverering og at renoveringen er færdig mindst to år før finalen - altså i 2009.
FC København har lovet, at D-tribunen i Parken vil være færdigrenoveret, så den kan stå klar de to år før finalen, så Parken lever op til UEFAs krav.
Men alligevel sender DBU ingen ansøgning afsted til UEFA. Det skyldes, at DBU ikke har kunnet få en garanti fra Københavns Kommune om, at udbygningen af Parken vil færdig til tiden. Det er UEFA, der kræver, at garantien kommer fra Københavns Kommune.
Forvirret...? Så det bliver ikke bedre, når FC Københavns bestyrelsesformand Flemming Østergaard og kultur- og fritidsborgmester, Martin Geertsen (V) kommer med deres udlægning af sagen.
Martin Geertsen siger til P4 København, at han ikke kan give den ønskede garanti, da det vil være i strid med både lokalplanen og den demokratiske proces.
- Jeg vil ikke omgå de almindelige spilleregler for lokalplanarbejde. Det kan jeg simpelthen ikke, siger Martin Geertsen.
Han henviser til, at renoveringen af Parken kræver, at Østerbro Skøjtehal rives ned for at give plads til en større tribune. Det projekt er i øjeblikket i offentlig høring, og derfor kan Martin Geertsen ikke sige noget om udfaldet af projektet - før høringen er afsluttet.
Og derfor kan han ikke leve op til de krav, som DBU har stillet.
Men den køber Flemming Østergaard ikke.
- Det er ikke første gang Martin siger noget, der er forkert, siger han.
København var seneste vært for UEFA Cup-finalen i 2000, da Galatasaray vandt over Arsenal efter straffesparkskonkurrence.
Ved den begivenhed gik de to holds fans amok i det indre København i både før og efter kampen. Ved den lejlighed var blev politikfolk fløjet og kørt ind fra hele landet, og der var cirka 2.500 betjente i København.