Når regnen står ned i sollide stænger og der er kø i SuperBrugsen, så er der næppe mange, der forbinder København med en af verdens bedste byer. Det er den ikke desto mindre. Faktisk har det internationale magasin Monocle netop kåret København til verdens andenbedste by at bo i. Det skriver Politiken.
På tre måneder har bladet researchet sig frem til byens goder. Blandt andet fremhæves den høje velfærd, cafémiljøet, og det, at man nemt og hurtigt kan komme til stranden.
Baggrunden for placeringerne er ifølge trendbladet selv 50% videnskabelig og 50% subjektiv.
Hverken metropoler som New York eller London er på listen. New York blev afskrevet på grund af byens høje kriminalitet, mens London blev diskvalificeret på grund af det dårlige uddannelses- og
sundhedssystem. Og så fordi den restriktive britiske udskænkningslovgivning gør det svært at at få en drink efter midnat.
1. München, Tyskland
2. København, Danmark
3. Zürich, Schweiz
4. Tokyo, Japan
5. Wien, Østrig
6. Helsinki, Finland
7. Sydney, Australien
8. Stockholm, Sverige
9. Honolulu, USA
10. Madrid, Spanien
11. Melbourne, Australien
12. Montreal, Canada
13. Barcelona, Spanien
14. Kyoto, Japan
15. Vancouver, Canada
16. Auckland, New Zealand
17. Singapore, Singapore
18. Hamborg, Tyskland
19. Paris, Frankrig
20. Geneve, Schwiez