Administration 

Køb økologi og beskyt dit drikkevand

PRM / Køb økologi og beskyt dit drikkevand

Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

Når du køber danske øko-varer, så sparer du grundvandet for mødet med sprøjtegifte. Det er budskabet i Øktober, Danmarks Naturfredningsforening og Coops kampagne for mere økologi

I Danmark har vi noget enestående: vores grundvand som vi drikker. Men sprøjtegifte siver ned i vores grundvand og kommer nogle gange med ud, når vi åbner hanen. Sidste år fandt man rester af sprøjtegift i drikkevandet 802 gange i 80 af landets 98 kommuner. Det viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen.

Men når du køber danske økologiske fødevarer, så sparer du grundvandet for mødet med sprøjtegifte. Derfor sætter Danmarks Naturfredningsforening og Coop igen i år fokus på økologi som det sprøjtefrie alternativ, når de gør oktober til Øktober.

- Dansk drikkevand er en unik ressource, som vi skal passe godt på, så vi kan sikre rent drikkevand til vores børn og børnebørn. Heldigvis kan du selv gøre noget - hver gang du fylder indkøbskurven. Derfor er vi rigtig glade for samarbejdet med Coop, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Sidste år satte Øktober øko-rekord

Sidste år satte Øktober-kampagnen sprøjtegift på dagsordenen og sikrede et historisk højt salg af økologi. Coop har aldrig nogensinde solgt så meget økologi på en måned, som de gjorde i oktober 2017. Hele 22 procent mere økologi end i oktober 2016.

Og det har en direkte effekt på grundvandet. Danmarks Naturfredningsforening anslår, at det øgede øko-salg svarer til at spare naturen og grundvandet for omkring ti ton sprøjtegift.

- Vi er meget stolte af sidste års rekord og håber at kunne slå den i år. Danskerne har i den grad taget økologien til sig, og vi ved, at mange vælger økologi for netop at undgå rester af sprøjtegift i maden, kroppen, naturen og grundvandet, siger Coops CSR-chef Thomas Roland.

Hver fjerde vælger økologi for at beskytte drikkevandet

Tre ud af fire danskere køber jævnligt økologiske varer. Hver fjerde gør det for at beskytte grundvandet mod sprøjtegift eller nitrat. Det viser en undersøgelse som Coop Analyse lavede i forbindelse med kampagnen sidste år.

Fra i dag kan du møde Øktober i dine lokale Coop-butikker. Og husk næste gang du handler: Økologi i kurven giver også rent drikkevand!

Faktaboks:

Køber du økologiske fødevarer?

Ja

75%

Nej

22%

Ved ikke

3%

Af hvilke årsager køber du økologiske fødevarer?

Færre rester af sprøjtemidler i varerne

45%

For min sundheds skyld

33%

Bedre dyrevelfærd

33%

Beskytte grundvandet mod sprøjtegift eller nitrat

26%

Færre tilsætningsstoffer

25%

Bedre kvalitet

20%

Ønsker at støtte produktionsformen

17%

Mere klimavenligt

16%

Bedre for naturens mangfoldighed

14%

For at undgå GMO

7%

Stoler mere på økologiske producenter

6%

Andet

6%

Ved ikke

4%

Kilde: Coop Analyse, blandt 1.016 voksne danskere i efteråret 2017.

Yderligere information:

CSR-chef Thomas Roland, Coop, 3091 9242

Kommunikationsrådgiver Michael Ohmsen, Danmarks Naturfredningsforening, 2636 1531

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:

Mor med unge
Dyreliv

Se videoen: Stolte forældre viser små pingvin-unger frem

dansk politi
Krimi

Sag ryster Tyskland: Bedøvede og voldtog kvinder

Guldfisk
Helt vildt

Guldfisk gik rettens vej: Nu har Fede og Magui fået rettigheder

vaccination
Sundhed

Vaccine har alvorlige bivirkninger: Nu begrænses brugen

Kunstværket
Nyheder

Naturen vakler: Kunstværk skal starte vigtig samtale

bil ferie
Rejser

Kør selv ferie: Vær forberedt før du kører til udlandet 

ragdoll
Dyreliv

Før katteejeren åbner vinduerne i hedebølgen så husk dette

tilskuere til fodboldkamp
Sport

Sport: Hver tiende dansker holdes væk af prisen

mand taler i mikrofon
Livsstil

Her er sommerens mest populære podcasts

Skilt om larver
Debat

DEBAT: Det farligste dyr i Danmark er mennesket

Ane Halsboe-Jørgensen
Nyheder

Ledige seniorer diskrimineres på alder: Minister kræver handling

tandlæger
Sundhed

Tandlægeregningen kan variere voldsomt: Det har du krav på

bus flexbus
Biler

Nu kan du tage en grøn bus til sygehuset

retten i Kolding
Krimi

Brød ind i kirke: 29-årig får straksdom

håndværkere laver badeværelse
Nyheder

Her er boligens dyreste rum at renovere