Her op til jul, melder spørgsmålet sig igen: Hvad giver man manden, der har alt?
TV 2/Fyn har et alternativt bud på årets julegaveidé: Køb en ø.
Ud for Faaborg i det sydfynske øhav ligger øen Svelmø, og den ene halvdel af øen er nu blevet sat til salg for 10,5 millioner kroner. De nuværende øejere er blevet så gamle, at det er for besværligt for dem at bo på øen.
»Svelmø har været til salg i 14 dage, og der har allerede været et par interesserede købere, så vi regner med, at den bliver solgt rimelig hurtigt,« siger Kim Meinhardt, der er svigersøn til sælgeren.
Ud over 115.000 kvadratmeter ø følger et par huse med i købet.