Den danske stregspiller Michael V. Knudsen kan blive en af de helt store profiler i den hjemlig håndboldliga i næste sæson.
Knudsen, der rangerer som en af verdens bedste stregspillere, er træt af det arbejdspres, som tilværelsen i den tyske storeklub Flensburg Handewitt indebærer.
»Med et hårdt program i Bundesligaen og i Champions League og landsholdet oveni er der aldrig tid til at holde fri og se venner og familie. Det vil jeg ikke foresætte med,« siger den danske verdensklassestreg til TV 2 Sporten.
Han slår derefter fast, at løsningen på problemet kan være en tilbagevenden til den danske liga, hvor han tidligere har spillet for Viborg HK og Skjern.